I Teaterlyrik fra Vesterbro Ungdomsgård
får du 36 digte fra Bos hånd. Digte, som er skabt
til scenens skrå brædder. Digte, som alle har
været fremført af unge fra Vesterbro Ungdomsgårds
teatergrupper. På skoler, seminarier, i klubber,
forsamlingshuse m.m. - overalt i Danmark og i
resten af verden. I et udførligt forord uddyber
Bo Schiøler for første gang nogle af de værktøjer og
arbejdsprocesser, som ligger til grund for mere end
40 års kreativt arbejde med børn og unge fra Vesterbro.
Teaterlyrik fra Vesterbro Ungdomsgård, er en brugs-
og inspirationsbog. For den sultne teaterleder,
dramapædagogen, den ordglade skolelærer m.m.fl. er
der guld at hente. Værktøjskassen står åben. Friheden
er total! Kun fantasien sætter grænser!
De unge rim-nørder kan glæde sig!
Bo Schiøler har for sit arbejde modtaget en lang række
hædersbevisninger. Bl.a. Ridder af Dannebrogsordenen,
Gerdaprisen, DJBFA’s hæderspris, Walt Rosenbergs
Hæderslegat, Gelsted-Kirk-Scherfig-Prisen samt
Martin Andersen Nexøs Æreslegat.