Skuespilleren og gnisten er en bog for skuespillere,
instruktører, dramainteresserede og alle, der er
nysgerrige på mennesket og dets natur.
Det er først og fremmest en bog om hvad skuespilleren
skal gøre, når scenen ikke går som hun eller han håbede,
men i den grad også en indsigtsfuld og til tider filosofisk
afsøgen af, hvad der får os mennesker til at tænke,
handle og leve vores liv, som vi gør.
Skuespillets begreber er almenneskelige og
Declan Donnellan tager solidt fat og viser os flere
nuancer, end vi turde håbe på.
“Jeg ved ikke, hvad jeg laver”
Dette er den blokerede skuespillers mantra og kan
åbne en fælde, som alle kan falde i.
Snarere end at overveje indholdet af dette problem
kunne vi tænke på tværs og undersøge dets form.
Udtalelsens opbygning er vigtig. Ordet ‘jeg’ gentages.
Råbet antyder at “jeg bør vide hvad jeg laver; det er min
ret og min pligt at vide, hvad jeg laver, og det nægtes jeg
på en eller anden måde”.
Men denne tilsyneladende fornuftige klage har fuldstændig
overset noget afgørende. Hvad er dette afgørende ‘noget’
der er blevet retoucheret ud af fotografiet, ligesom Trotsky?
Dette ‘noget’ er blevet degraderet, fornægtet og til sidst
udslettet. “Jeg ved ikke hvad jeg laver” nævner ét ord to
gange: ‘Jeg’. Den opmærksomhed, vi burde skænke dette
‘noget’, dets egen andel af opmærksomheden, er vendt
tilbage, hvor det kom fra til ‘jeg’.
Den centrale betydning af dette glemte begreb er, hvad
denne bog handler om, fordi denne forglemmelse er
hovedkilden til skuespillerens kvaler, Det er væsentligt af
forstå, at de krav ‘at vide’ og ‘jeg’ stiller, ikke kan opfyldes,
med mindre vi tager os af de navnløse først.
Så vi starter med det ‘noget’, der er så overset, at de endnu
ikke er blevet navngivet. Dette navnløse ‘noget’ vil jeg døbe
‘Gnisten’.
